Hvad er ensomhed egentlig for en størrelse?

De fleste af os har prøvet at føle os ensomme på et eller andet tidspunkt i livet. Det kan være pga savnet til et andet menneske, eller måske har du følt dig udenfor i et selskab, hvor alle andre taler sammen og tydeligvis har det sjovt?

Følelsen af ensomhed kan have forskellige ansigter og opstå i forskellige situationer, men for det meste varer følelsen heldigvis ikke ved. Denne kortvarige følelse af ensomhed kan også opstå ved skilsmisse, flytning, dødsfald eller ved ledighed f.eks.

På sin vis er denne ensomhed en sund og naturlig følelse, som gør dig opmærksom på, at dine sociale behov ikke bliver opfyldt.

Hos nogle sætter den sig dog fast. Hvis du har ignoreret alarmklokkerne lidt for længe og følelsen har stået på længe, kan det være direkte skadeligt for helbredet. Der er en tæt sammenhæng mellem længerevarende ensomhed og dårlig søvn, tankemylder, angst og depression.

Men uanset om ensomheden er kortvarig eller langvarig, er den smertefuld og desværre stadig meget tabubelagt. 

Mange af os har svært ved at vise eller tale om denne meget sårbare side af os selv og derfor kommer vi til at undertrykke sorgen og smerten. Samtidig lukker vi desværre også af for alle de lyse følelser og så mister vi energien og til sidst ser det hele meget håbløst ud!

Da jeg var i starten af min fertilitetsbehandling havde min ensomhed ikke fået et ansigt endnu. Jeg mærkede et ubehag ved at føle mig forkert, fordi jeg ikke kunne blive gravid, men gav det ikke så meget plads. Følelsen blev dog efter et par år mere intens og dette skyldtes eksklusionen af den der ”eksklusive gruppe”, som jeg ikke kunne være medlem af- nemlig mor-gruppen. Den gruppe jeg så inderligt ønskede at blive en del af. Jeg følte mig som en lille alene fortabt pige, der kiggede ind igennem vinduet til alle de glade smilende mødre.

Ensomhed opstår, når mennesker oplever at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og forventninger. Ensomhed afhænger ikke af, hvor mange mennesker vi omgiver os med.

Jeg var selv omgivet af fantastiske relationer, men jeg manglede forståelse fra omverdenen. Jeg følte mig ikke forbundet med nogen.

Derfor begyndte jeg at ekskludere mig selv. Jeg trak mig, da det var svært at være sammen med gravide og med mødre, der havde små børn.

Følelsen af ikke at blive lyttet rigtigt til blev forstærket af alle de ”velmenende” råd. Mange fejer det svære af bordet med kommentarer som ”det skal nok lykkes” og disse ”rådgivere” fik mig til at føle, at jeg skulle tage mig sammen og at jeg var noget, der skulle fixes!

Derfor blev afstanden til mine omgivelser større og hermed også ensomheden.

Det er psykisk belastende at være ufrivillig barnløs og dem, der ikke har prøvet det, forstår ikke dit ønske og kampen med at blive gravid. Dette trigger ensomheden endnu mere, da det er en sårbar situation du er i.

Så hvad kan du gøre? 

• Se ensomheden i øjnene og erkend, at det er et problem for dig.
• Søg ligesindede (Der er efterhånden mange tilbud til ufrivillig barnløse)
• Find modet og tal om det! En god samtale kan give luft og mindske ensomheden.
• Er du ekstra belastet, så søg professionel hjælp og støtte
• Tal med din partner! I opfatter helt sikkert tingene forskelligt, men at tale om det giver samhørighed og følelsen af at være sammen om projektet.
• Beskyt dig selv. Sig fra og fravælg mennesker, der er usunde for dig. 
• Vær god ved dig selv. Selvbebrejdende tanker er ødelæggende for selvværdet.
• Pas på dig selv. Hvad gør dig glad? Hvad giver dig ro i krop og sjæl?

Tag et skridt ad gangen- i dit tempo. Gør blot det, der føles rigtigt for dig!

Altid skrevet med hjertet.

Psykoterapeut og Sygeplejerske

Betina Gøtzsche