Image

Lidt om mig

Jeg hedder Betina og er født i 1973. Jeg er oprindeligt Sønderjyde, men har boet i København i næsten 20 år. Her bor jeg med min mand Morten og vores søn Milo.

Jeg er uddannet sygeplejerske og har altid set det som et privilegie at hjælpe andre mennesker. Uanset hvilke jobs jeg har haft, har relationer og den mellem-menneskelige kontakt altid optaget mig- samt beriget mig.

Jeg har læst til psykoterapeut på den godkendte uddannelse på SEOP, Skole for eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi og er eksamineret psykoterapeut. Mit eget eksistentielle og humanistiske menneskesyn går op i en højere enhed med min uddannelsesmæssige baggrund.

Herudover er jeg frivillig på Rågivningstelefonen på Ægdonation Danmark. Jeg arbejder også frivilligt på Kirkeskibet i Sydhavn Sogn, hvor jeg afholder graviditetssamtaler sammen med sognepræst Morten Sternberg.