Støtte til at leve med Diabetes.
Støtte til at leve med Diabetes.
Trives du med din diabetes, eller forhindrer den dig i at leve det liv, du ønsker?
Jeg fik Diabetes i 2014, da jeg var gravid med min søn og var temmelig sikker på, at det ”bare” var en graviditetsdiabetes, som ville forsvinde igen efter fødslen.
Jeg måtte dog hurtigt konstatere, at den var kommet for at blive. Jeg startede ud med type 1,5 også kaldet LADA og havde en ekstrem stresset og kaotisk start som nyopdaget diabetespatient.
I dag er jeg type 1 og der har indfundet sig en ”nogenlunde” stabil hverdag med en velreguleret diabetes.
I mit 7-årige forløb som diabetespatient har mine ambulante besøg forløbet godt og jeg er blevet vejledt og rådgivet af fagprofessionelle læger og sygeplejersker. Dog har fokus været på målinger, blodprøvesvar, kost og medicin.
Jeg har ofte savnet noget rådgivning omkring det psykiske ved at have diabetes. Hvor går man hen med alle de tanker og følelser, der opstår med en kronisk sygdom? Jeg har følt en ensomhed ved at stå med dette alene.
Nedenstående har fyldt meget hos mig:
- Risikoen for følgesygdomme
- Angsten for lave blodsukre
- Træthed
- Dårlig samvittighed
- Mangel på overskud
- Passer jeg nu min sygdom godt nok
- Søvnproblemer
- Vægtproblemer
- Indre uro og bekymringer
- Ømme led og muskler- en følelse af at have influenza
- En følelse af at sygdommen styrer mit liv
- Identitet/ kronisk syg
- Stress
- Skal det virkelig være for evigt det her?
- Angst for at få et kortere liv
Alle disse udfordringer har slidt på min psyke og været med til at forringe min livskvalitet. Der er stadigvæk dage, hvor det er fuldstændig overvældende og hvor jeg bare har lyst til at give op. Men det kan man jo ikke….. Du skal forholde dig til sygdommen konstant!
Kan du genkende nogle af disse udfordringer og ønsker du at trives med din diabetes, så kan psykoterapi måske også hjælpe dig.
Psykoterapi har hjulpet mig med at lære at acceptere sygdommen, at jeg nu er kronisk syg og at det er en del af mig.
Jeg er blevet bedre til at navigere i de svære følelser og at give mig selv lov til at have svære dage.
Det sværeste har været at nå til en erkendelse af, at jeg ikke kan det samme længere, at jeg altid skal forholde mig til sygdommen. At det nu er mit livsvilkår.
Jeg kan med min bagrund som sygeplejerske og psykoterapeut, men også med min menneskelige baggrund støtte dig på vejen til bedre trivsel.
Har du også brug for en at tale med, så ring gerne til mig på 50591906 og få en gratis intro-samtale. Så finder vi sammen ud af, hvad vi kan gøre for dig.
Kærlig hilsen
Betina